Der er penge at tjene på bryllupper i Uganda

 

 

 

 

 

Bryllupper i Kampala er big business. Foto: Vibeke Quaade

 

Drømmene om uforglemmelige store, flotte bryllupper, som truer med at slå bunden ud af enhver families økonomi, er noget som den kreative industri i Kampala for har fået øje på.

Endelig er dagen kommet og alle sejl er sat til. Da Joy træder ind kirken på Naguru Hill i Ugandas hovedstad Kampala går der et sus igennem forsamlingen. Hun  smiler sit særlige uimodståelige Joy-smil under brudesløret.

Intet er overladt til tilfældighederne, alle læg i kjolen vender den rigtige vej, brudebukettens  bånd matcher gommens slips, håret er sat op i en stram top holdt sammen af et enkelt diadem. Ingen tvivl om at der er brugt både tid og penge på denne dag.

Sparet op til brylluppet i årevis
Joys bryllup har været længe undervejs.  Hun og hendes mand  har sparet sammen til det i årevis og deres yngste datter på 6 år er brudepige.

Sådan er det for de fleste i Kampala. Et bryllup koster penge, og penge er ikke noget man nødvendigvis har når kærligheden – og børnene kommer.

Drømmen om uforglemmelige bryllupper er big business
Så folk sparer sammen i årevis. Og i løbet af den tid de sparer vokser forventningerne til hvor stort og flot brylluppet skal være ofte også.

Drømmene om uforglemmelige store, flotte bryllupper, som truer med at slå bunden ud af enhver families økonomi, er noget som den kreative industri i Kampala for længst har fået øje på.

 

En hel industri er i gang omkring hvert eneste bryllup
Den kreative industri ved at det første ethvert kommende middelklassebrudepar gør når de synes de har sparet tilstrækkeligt op er at hyre en bryllupsplanlægger.

Bryllupsplanlæggeren sørger derefter for at få hele hære af underleverandører i genren bryllupper til at hjælpe med at leve op til brudeparenes drømme – og bruge deres penge.

 

Bryllupsindustrien omfatter alt fra skræddere og teltudlejere til kamerafolk
Der skal tænkes på alt fra påklædning af gom, brud og deres nærmeste følge på 20-25 mennesker, leje af biler til at køre i kortege fra kirken til det valgte sted for bryllupsfesten.

Bespisning af  2-600 mennesker, telte hvis det bliver regnvejr, sms service til at holde styr på gæster, der ikke kan finde vej, toastmaster og musik og  selvfølgelig hyre af fotograf og kamerafolk til at gøre øjeblikkende uforglemmelige hører også med.

Drømmebryllupper hjemme i Uganda for diasporaen
Skulle man komme tvivl om alt det der skal til og alle de mennesker der beskæftiges i bryllupsindustrien, så kan man slå op i bryllupsmagasiner som Bride & Groom eller besøge Sisters Bridal Shop

Der findes også netsteder ala Weddings Uganda, der henvender sig til ugandere i Europa eller USA, som gerne vil have drømmebrylluppet derhjemme.

De ægteviede kører i kortege gennem byen
Efter kirkeceremonien kører Joy og hendes nu ægteviede mand i kortege i tre bryllupsdekorerede biler igennem byen.

Det nyligt viede ægtepar får taget bryllupsbilleder og kører derefter mod forstaden Mukono cirka 15 kilomenter fra Kampala, hvor de bor og derfor også har valgt at afholde bryllupsfesten.

Bryllupsregning på DKK 35.000 hører til i den rimelige ende
250 mennesker er inviteret til middag, party og optræden af en dansetrup. Festen foregår udenfor, men der er sat telte op hvis det skulle begynde at regne. Regningen alt inklusiv er godt Shs. 16 millioner, dvs. DKK 35.000

De rigere middelklassefamilier spenderer langt mere. Shs. 80 milllioner, dvs.  DKK 175.000 for et bryllup på et af byens bedre hoteller eller et resort langs Viktoriasøen ikke udsædvanligt.

Sydafrikas samlede bryllupsudgifter er på godt DKK 2 milliarder
Der er ikke nogle tilgængelige tal på den samlede omsætning for brullupsindustrien i Uganda. Til gengæld findes der 2010 tal for Sydafrika.

Ifølge sydafrikanske Bizcommunity afholdes der 186,000 bryllupper om året i Sydafrika og de direkte udgifter forbundne med de mange bryllupper løber op på i alt R27 milliarder, dvs godt  DKK 2 milliarder DKK.

Undersøgelsen, som er den første nogensinde i Sydafrika, er lavet af South African Bridal Industry Academy (SABIA)

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: