Kampalas radiostationer kan det hele

Radio studio 93.3 KLM

Radiomarkedet er en del af Ugandas liberaliserings projekt

Ugandas  radiomarked er vildtvoksende, kommercialiseret og både speeder og stopklods for den regering som liberaliserede det i begyndelsen af 1990’erne.

Morgengnaven; tænd for radioen og bliv livet op af superfriske, velorienterede, humoristiske morgenværter med spurt i stemmen. Aftentræt; tune in på et politisk debatprogram og bliv medrevet i grundig forargelse over nationens tilstand. Frokostsløv; kuren kan være er go’ musik, nyheder og sladder-pladder fra studieværter i tophumør.

Kampalas radiostationer kan det hele, der er et halv hunderede af dem og plads til flere.

Alle hører radio
Radioen kører i supermarkeder, i minibus-taxaer, i øre-telefoner fra mobiltelefoner, fra bilernes åbne vinduer.

På markederne har hver en bod med respekt for sig selv en lille transistorradio stående, og på arbejdspladser finder folk deres snit til at høre radio over computeren.

Radionyheder fremfor TV og aviser
Radioen er en del af hverdagen og de færreste kan leve uden den. Den er klart nyhedsstrømmens hovedflod og primær kilde, mens aviser og tv i forhold rangerer langt nede på listen, også efter frokoststuesnak og nabosludder.

Mens aviserne, der inklusiv lokalaviserne på lokale sprog, i alt kun udkommer i 120,000 eksemplarer og skønnes at blive læst af godt ½ millioner mennesker (2009-tal), så hører 90% af Ugandas befolkning på 31 millioner dagligt radio.

Ugandas radiomarked er gennem kommercialiseret
Der er god forretning i at lave radio, og systemet handler om køb og salg af sendetid. De fleste Kampala stationer har deres egne faste flagskibs-udsendelser, typisk morgenshows, nyheder og redaktionelt planlagte debatprogrammer.

Men samtidig kan alle og enhver lige fra ministerier og andre regeringsorganer, individelle politikere, interesseorganisationer, virksomheder og udenlandske donorer købe sendetid til at udbrede kendskabet til netop deres budskab eller produkt.

Mediemarkedet blev frigivet i 1992
Kimen til Ugandas liberale radiomarked blev lagt i 1992, da regeringen med den nuværende præsident Yoweri Museveni i spidsen besluttede at liberalisere medierne og gennemføre en ny medielov.

Museveni, som var kommet il magten i 1986 efter en guerillakrig havde brug for at få sine politiske budskaber og handlingsplaner ud i hele landet.

Liberal medielovgivning godt for Ugandas image
Den nye medielov betød  at det statsmonopol som Uganda Broadcasting Cooperation havde haft på radio og tv området blev brudt, og at især radiobilledet ændrede sig totalt.

I løbet af 1992 åbnede 100 nye FM radioer, som kunne være med til at give borgeroplysning om alt fra sundhedskampagner til landbrugstips og sætte liv i det politiske debatklima.

Det blomstrende radiomarked var også godt for landets image og med til at give udlandet – og investorer et indtryk af Uganda som et spirende demokrati styret ud fra en liberal dagsorden.

Oppositionspolitikere forment adgang på lokale radiostationer
Faktum er bare at pressen kun er delvis fri. Der kan siges meget i radioen, men bestemt ikke alt. Og slet ledende af  oppositionspolitikere.

Det er sket mere end en gang at oppositionspolitikere som Kizza Besigye og Norbert Mao ikke har fået lov til at deltage i talkshows på lokalstationerne, eller at radiostationerne er blevet lukket fordi de har givet oppositionen taletid.

CBS var lukket et helt år
Det grelleste nylige  eksempel er lukningen af CBS, som fik frataget sin sendetilladelse godt et år efter rolighederne I Kampala i September 2009, hvor politiske uoverensstemmelser mellem Ugandas største etniske gruppe, Baganda og regeringen, endte i 4 dages brutale gadekampe .

CBS, som har været Bagandas talerør siden 1995 og en af landets største og mest indflydelsesrige radiostationer, blev åbnet umiddelbart inden valgkampen begyndte for præsident- og parlamentsvalget, februar 2011.

Kombineret politisk talerør og god forretning
Men radiostationerne er fortsat en god forretning, især for ejerne af dem som typisk er lokale forretnings tykoner eller politikere, der har fundet fidusen at etablere deres eget helt private talerør og ovenikøbet tjener penge på det.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: