Ushahidi – banebrydende kenyansk crowdsourcing platform

UshahidiUshahidi er et kenyansk crowdsourcing system. Ushahidi betyder “vidne” eller “bevis” på Swahili, og Ushahidi-platformen, som bliver brugt i hele verden til bl.a. valgmonitorering og i nødhjælpssituationer, blev bygget af menneskerettighedsaktivister og IT-nørder under valgurolighederne i Kenya i 2007.

 

Der var noget som ikke passede. De reportager og billeder som Ory Okolloh så på sit TV og hørte i radioen under præsidentvalget i 2007-8 og det hun selv oplevede hang overhovedet ikke sammen.

Præsident Kibaki lukkede for nyhedsstrømmen under valget i Kenya
På TV så det ud som præsidentvalget mellem Mwai Kibaki  og Raila Odinga foregik fuldkommen regelmæssigt og alt var i sin skønneste orden – set fra den siddende præsident Kibakis synspunkt. Men så snart Ory Okolloh trådte ud på gaden gik det hele helt tydeligt amok med vold og mord på civile.

Ory Okalloh er advokat, menneskerettighedsaktivist og en flittig blogger. Via sin blog kennyanpundit, sms og email efterprøvede hun sin mistanke om at myndighederne censurerede medierne. Hun fik hurtigt i hundredevis af svar. Kenya var ved at gå op i limningen og stod tydeligvis på randen af afgrunden mod borgerkrig.

 

Internet Mapping Solution til civile øjenvidneberetninger
Der var ikke meget tid til at tænke, og flere hoveder er bedre end et. Ory Okolloh sendte en appel ud og fik svar.

Sammen med andre aktivister og IT-nørder lavede hun en Internet Mapping Solution for at få de civile øjenvidneberetninger frem i lyset.

Ushahi betyder ”bevis” og platformen satte ind dér hvor medierne fejlede
Ushahidi-platformen blev bygget på en weekend og satte ind der hvor medierne var gået ud.

Den fik navnet Ushahidi, som betyder ”vidne” eller ”bevis” på Swahili.

Growdsourcing – ”mange-til-mange-til-mange kommunikation”
Ushahidi-platformen er baseret på growsourcing, dvs. ”mange-til-mange-til-mange kommunikationsprincipper” i modsætning til det gængse medie-set-up med ”en-til-mange formidling”, som traditionelle nyhedsmedier arbejder efter, og som gør dem ekstremt sårbare overfor gate-keepers og censur. Læs hvad NY Times skriver om Crowdsourcing og Ushahidi

Ushahidi gør det svært at skjule sandheden
På Ushahidi kunne Kenyas befolkning typisk via sms og email  indrapportere vidneberetninger om valget.

Via platformen fik folk samtidig mulighed for at forvisse sig om det de vidste i forvejen; at Kenya var gået amok pga. valgsnyd, og at myndighederne forsøgte at skjule det for befolkningen og omverdenen.

Civilt samarbejde fremfor borgerkrig
I løbet af de to måneder i 2007-8 som urolighederne stod på blev der sendt i ti-tusindvis af meddelelser igennem platformen og et netværk af frivillige indsamlede og fordelte de data som kom ind.

Ushahidi blev dermed en katalysator for civilt samarbejde fremfor borgerkrig og en øjenåbner også for omverdenen til at se hvad der i virkeligheden foregik og  få uhyrlighederne bremset.

Ushahidi – åben source i brug verden over
Siden 2007 Ushahidi-platformen, som er baseret på open-source, blevet brugt til valgmonitorering i bl.a. Libanon, Mexico, Indien og Tanzania og under Haiti-katastrofen til at få overblik over katastrofen og nødhjælp frem til ramte lokalsamfund og individer. Læs hvad THINK – The Innovation Knowledge Foundation fortæller om Ushahidi

Medierne har også taget Uhahidi til sig og Al Jazeera, blev den første internationale nyhedsstation, der tog Ushahidi til sig under dækningen af Gaza-krigen i 2009.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: