Rwandas fremgang imponerer

Kaffe Rwanda vækst

Starbuck kaffedrikkere nyder godt af Rwandas kaffeproduktion. Foto: Vibeke Quaade

Det går godt i Rwanda. I nabolandet Uganda hører man hele tiden om Rwandas vækst, om investeringerne i infrastrukturen, skole- og sundhedssystemet og om nultolerancen overfor korruption.

1994 og folkedrabet er ikke det som står øverst når de ugandiske medier rapporterer fra Rwanda.

Det gør til gengæld den økonomiske vækst på over 6 pct. og de stramme politiske tøjler, som præsident Kagame har styret sit land efter de sidste 15 år.

Velordnede Kigali påskønnes i nabolandet Uganda
Det fremhæves konsekvent hvor velordnet, let fremkommelig, uden konstante trafikpropper og huller i vejene hovedstaden Kigali er.

At enhver kan blive behandlet på en sundhedsklinik uden at betale ekstra er også noget der tager spaltepladsen, og at man i hvert fald ikke skal forsøge at bestikke en politimand for at slippe for en trafikbøde.

Beskrivelser af regelrethed bruges til Kagame-karakteristik
Og hele tiden ligger det mellem linjerne at de positive beskrivelserne af regelrethed og orden i virkeligheden er en karakteristik af Kagame-regeringen.

For nul-tolerancen overfor korruption og satsninger på at bringe skrantende uddannelses- og sundhedssystemet på fode er noget de fleste østafrikanere bifalder.

Rwanda har rejst sig efter 1994
Rwanda har gjort det de færreste troede var muligt efter 800.000 mennesker blev dræbt i 1994 i et af verdens mest brutale folkemord. Landet har rejst sig og har udviklingsmæssigt for længst passeret 1994 niveauet.

Fattigdom er stadig hverdag i Rwanda
Det hører dog også med til historien at omkring halvdelen af befolkningen fortsat lever under fattigdomsgrænsen på 1 US Dollar om dagen og primært ernærer sig af landbrugprodukter, som de selv dyrker.

På FNs fattigdomsindeks, som ud over bruttonationalproduktet også måler på blandt andet indkomstfordeling, børnedødelighed og uddannelsesniveau, ligger Rwanda å i bunden af skalaen som nummer 167 ud af 182 lande.

Rwanda følger ikke  demokratiske spilleregler
Menneskerettighederne og ytringsfriheden er alle også klar over ikke følger almindelige demokratiske spilleregler, og at stemmeprocenten for Kagame med 93% ved sidste valg i 2010 formentlig var noget overdrevet.

Men indtil videre følger Rwandas befolkning med, måske fordi der ikke er noget reelt valg. Udlandet vælger også at se bort fra Kagames til tider meget ensidige styreform.

Udlandet ser gennem fingre med Kagames enegang
Ingen tvivler på at Kagame forfølger et mål, der primært handler om Rwandas udvikling og i mindre grad om ham selv, i modsætning til flere af hans præsident-kollegaer i regionen.

Folkedrab skyldtes økonomisk nedtur i 80’erne
En af forklaringerne på Kagames politik og at omverdenen et langt stykke hen af vejen tager den for gode varer er at baggrunden for folkedrabet i 1994 bl.a. kan findes i Rwandas økonomiske nedtur i 1980’erne.

Nedturen skabte et øget pres på landbruget, som i forvejen er trængt pga. befolkningstætheden. Rwanda er Afrikas tættest befolkede land og manglen på økonomiske ressourcer og mad til befolkningen på knap 11 millioner indbyggere var  medvirkende til at øge oppositionen mod styret, der favoriserede en lille hutu-elite.

Kagame-politik handler om at hæve levestandarden
Kagames politiske linje går ud på at bringe levestandarden op så det ikke sker igen.

Rwanda ligger klemt inde mellem Congo, Uganda og Burundi og er totalt afhængig af naboerne når det kommer til infrastruktur og eksport og import af varer.

Kaffen er basis, men der satses på service sektor
Landbrugsjorden i Rwanda er ekstrem frugtbart, men pga. befolkningstætheden er det svært at satse entydigt på eksport af landbrugsvarer, – om end  landbruget, dvs. kaffe og te-eksport fortsat bærer økonomien.

Rwanda har som det eneste land i regionen fået en lukrativ eksportaftale med den globale kaffe-gigant Starbucks.

Samtidig stedet satser Rwanda på at få gang i en service sektor der vil noget og opbygge en IT-sektor, som kan give resten af regionen baghjul.

Moderne netværksmetoder hører til Kagames strategiske repertoire
Til formålet benytter Rwandas regering sig af moderne netværksmetoder. Kagame har en særlig gruppe af rådgivere, som bl.a. består af den tidligere britiske premierminister Tony Blair og den amerikanske investeringslegende Dale Dawson, som alle bringer investorer eller andre tiltag til landet.

Tyske Christian Angermayers  er også med og har lanceret et østafrikansk private-Equity fund, der direkte investerer direkte i Rwandas bank og IT sektor, som Microsofts Bill og Melinda også  støtter.

Rwandas diaspora kaldes hjem
Ministrene i Kagames regering har tilsvarende rådgiver-grupper, og Rwandas diaspora er også inddraget i processen med at få landet på fode og er blevet inviteret til at flytte tilbage til Rwanda mod at få lukrative stillinger.

Og indtil videre lader det til at strategien bærer frugt. Bl.a. Bloomberg rapporterer om vækstprognoser for 2011-12 på over 8 pct.

Læs mere om Rwanda
CIA Factbook


Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: