Ugandas modedronning Sylvia Owori er selfmade

 

 

 

 

 

 

 

Silvia Owori PR photo

Silvia Owori PR photo

 

Den ugandiske modedesigner Sylvia Owori er mere målrettet end de fleste. I en alder af 37 har hun opnået status som modedronning i Uganda og hendes imperium vokser. Indtil videre omfatter det et modehus, et modelbureau, modemagasinet African Woman, butikker i både Uganda og Kenya. Sidste skud på stammen er en lille biks med kunsthåndværk.

Sylvia Owori er kvinden bag Ugandas første modehus, hun startede Ugandas første modelbureau og i 2011 fejrer hun syv-årsdagen for udgivelsen af modemagasinet African Woman.

Jeg har ikke tid til fejltagelser og starter ikke på noget uden at jeg er sikker på at kunne gennemføre det, siger Sylvia Owori og ler sin dybe, smittede latter.

Sylvia Owori er selfmade
Når man sidder overfor Sylvia Owori i hendes kontor i den mere trendy del af Kampalas industri-kvarter er det svært at tro at den 35-årige, selvsikre kvinde ikke tilhører den østafrikanske overklasse og har fået alt serveret på et sølvfad.

Men fakta er at Owori er 100 pct selfmade. Hun forlod skolen som 17-årig og tog til London for at studere modedesign på Newham College. Syv år senere i 1999 kom tilbage og åbnede en lille tøjbutik i Kampala. Samtidig begyndte hun at designe sit eget tøj.

I begyndelsen lavede jeg kun tøj til venner og bekendte, men efterspørgslen var enorm og for at vise mit design til endnu flere  jeg begyndte at lave cat walks ude på gaden foran forretningen, fortæller Sylvia.

Design som vakte opsigt
Det vakte opsigt. Uganda er på mange måder et vældigt puritansk samfund, dengang som nu.  Oworis rygudskæringer, som går  helt ned til bagdelen, miniature-skørter og især et stykke kropsnævert tøj, lavet af fiskenet og fremvist af Sylvia’s veninde, den kronragede model Eva Mbabazi, fik hele borgermusikken op at køre.

Vi var klart for meget, og blev boykottet af flere toneangivende folk. Jeg var lige ved at tro at det hele var slut. Men så lavede jeg en kollektion til Kenya Fashion Week i 2004, som blev modtaget med stående klapasalver, og så vendte det hele igen, smiler Sylvia.

Success i Kenya gav genklang i Uganda
Sylvias imperium er bare vokset siden gennembruddet i Kenya i 2004. Modelbureauet fulgte med hele vejen og i 2005  lancerede hun kvalitets-magasinet African Women i Uganda. I 2007 blev det fulgt op med en kenyansk udgave.

African Woman er en hyldest til Afrikas  kvinder
Sylvia Owori forklarer at African Women er hendes måde at give Afrikas kvinder en ny, postiv stemme

African Woman giver et helt andet billede af Afrikas kvinder end det  traditionelle image af undertrykkelse og hjælpeløshed, som ellers er mejslet ind i de fleste af os. Når vi laver bladet lægger vi vægt på professionalisme i alt fra indhold til design og trykkvalitet. Det er en måde at hylder Afrikas stærke kvinder.  Det synes jeg vi har fortjent, fastslår Sylvia Owori og ler igen.

Oworis kunsthåndværk
Sidste skud på Owroi imperiet er lille butik med østafrikansk kunsthåndværk, som ligger i forlængelse af Sylvia Oworis tøjforretning i butikscentret Garden City i Kampala.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: